»Get shit done«. En plakat med denne tekst hænger på Roy Smets’ kontor. Vægdekorationen passer perfekt til en vigtig del af hans daglige arbejde: at hjælpe med at løse problemer med gyllebrønde på svinebedrifter. »I praksis lægges der næsten ingen vægt på gyllehåndtering. Og med berigelsesmateriale i stierne vil problemerne under ristene kun hober sig op.«
På mange svinebedrifter går der ubemærket en hel del arbejdstid tabt på at få gylle til at løbe ned under ristene. En sådan ineffektivitet fortsætter, hvis årsagen til problemerne med gyllebrøndene ikke løses.
»Nogle gange er det nemt at finde årsagen, men ofte er det en kompleks affære, og problemerne vokser med tiden,« siger Roy Smets, medejer af Topturn Special Products. »Det bliver stadig vigtigere at have fokus på gødningshåndtering på svinebedrifter, fordi effekten af berigelse af stierne kommer oveni.«
»Min vurdering er, at én ud af fem svinebedrifter er berørt af dette. Det har ikke ændret sig i løbet af de seneste femten år. Problemet behøver i øvrigt ikke at forekomme i hver eneste stald eller gyllekælder.«
»Det kan skyldes forskellige ting, da ingen stalde, foder- og drikkevandssystemer eller gødningshåndtering er ens. Men en vigtig indikator er gødningens sammensætning: hvis de første ladninger indeholder lave indhold af fosfat og kvælstof, og de sidste ladninger indeholder høje indhold. Dette ses ikke, når der er homogen gylle i tankene.«
»Et andet muligt problem er gener fra fluer eller andre skadedyr. Dette kan opstå som følge af tørre gødningsskorper eller et flydende lag i gødningsgraven. Årsagen kan være et forkert anlagt kloaksystem eller utætte afspærringsventiler. Et flydende lag opstår ofte, fordi selvblandere indarbejder korn med avner og det hele i foderet.«
»Hos bedrifter, der anvender flydende foder, og hos selvblandere med et anlæg til tørfoder. Hvis en svineproducent for eksempel anvender kartoffelskræller, der ikke er malet ordentligt, er det kun et spørgsmål om tid, før der opstår et problem med en flydende lag. Det samme gælder, når selvblandere anvender byg eller maler urensede kornarter med deres hammermølle.«
»Det er sandt for størstedelen, men problemer med vandhuller kan skyldes dårlig vandkvalitet eller en for sparsom indstilling af drikkebrøstlerne. Slagtesvin, der i gennemsnit drikker en halv liter for lidt om dagen, kan være årsagen til, at et vandhul ikke fungerer.«
»Hyppig tømning af en ladning gylle kan også føre til problemer i gyllekælderen. I så fald forsvinder den tyndeste del af gyllen hver gang, og der opbygges et stadig tykkere og tungere lag af gylle i kælderen. Det er måske godt for likviditeten at sprede sådanne tømninger ud over året, men ved at tømme gyllekælderen helt én gang om året undgår man problemer.«
»Kravene til berigelse af stierne øger risikoen for, at der opstår problemer med gyllebeholderen. En del af de spiselige og rodbare organiske materialer, der skal være tilgængelige hele tiden, vil ende i gyllebeholderen uden først at have passeret svinenes tarmsystem.«
»Hvis svineproducenter træffer forkerte valg, bliver problemet under gulvristene stadig større. Vær opmærksom på gødningshåndteringen, og vent ikke, til det er for sent.«
»Anvendelse af langt eller meget groft hakket halm. Det er praktisk og ser umiddelbart ud til at opfylde lovkravene; under ristene dannes der imidlertid med tiden et flydende lag eller en gødningsskorpe.«
»At indarbejde træagtige produkter i svinenes foder er ligeledes en opskrift på problemer med gyllebeholderen. På en bedrift, hvor jeg blev tilkaldt på grund af netop dette problem, viste det sig, at de aktuelle foderblandinger ikke var årsagen. Efter at have spurgt nærmere ind til de råvarer, der var blevet brugt tidligere, viste det sig, at fiberrige havreskaller, der skulle fremme tarmhelbredet, netop var synderen i gyllebeholderen.«
»Ja, mens svineproducenterne troede, at de netop gjorde det rigtige. For eksempel ved at blande gylle intensivt. Dårlig gylle kan skille sig ad igen inden for en dag, så der igen dannes et flydende lag. Så hvis man beslutter sig for at blande, skal man straks fjerne denne gylle.«
»Eller at fortynde gylle med en vandstråle for at få den ud uden at løse årsagen. Så bliver det som at tørre gulv, mens vandhanen løber, og personalet bliver frustreret. Det bemærkede jeg på en bedrift, hvor en medarbejder i en længere periode brugte 16 timer om ugen på det gyllearbejde i stedet for at tage sig af grisene. Da han var helt træt af det, blev der endelig sat gang i arbejdet med at finde en strukturel løsning.’
»Man starter med en nulmåling. Trin for trin kortlægger man, hvad der foregår i en bestemt gyllebeholder, og hvorfor gylle ikke vil løbe. For straks at få et overblik på bedriften over, om foderrationen kan være årsagen, bruger jeg en gyllefilter. Her skyller jeg frisk gylle med vand og udskiller tre fiberfraktioner. Så kan man straks se, om der er mange hinde, ufordøjede korn eller grove partikler i gyllen.’
»Det handler om at blive bevidst om noget: man ser, hvad der er tilbage på bagsiden af det, man putter ind på forsiden. Man må gerne være kritisk over for det, man får ud af grisen. I dette tilfælde viste det sig, at fiberfraktionerne i foderet ikke var skåret fint nok.«
»Når foderet tilsættes BioAktiv, opbygger grisen en sundere tarmflora, og foderfordøjelsen forbedres. Grisen drager fordel af den konstant lave dosering, og efter to til tre måneder kan effekten også mærkes i stalden. Luftkvaliteten forbedres takket være en forbedret biologisk balance i gyllebeholderen.«
»Gyllebeholderen er tilbage og giver gylle en mere ensartet sammensætning. Hvis man ønsker et hurtigere resultat, er tilsætning af det biologiske produkt til gyllebeholderen den bedste løsning. Det giver gylle nyt liv.«
I kvægopdræt er det almindeligt at analysere gødning på selve bedriften for indholdet af faste bestanddele. Foderrådgivere kontrollerer på den måde, om dyrene fordøjer grovfoderrationen effektivt. Ifølge Roy Smets sker dette ikke eller kun sporadisk i svineopdræt. »Ved at sile prøver af frisk gylle fra grisene viser jeg, hvad der er tilbage af den udfodrede ration. På den måde skaber jeg en vis bevidsthed om, hvad der ender i gyllekælderen, og kan forebygge problemer med gyllebeholderen.«
»Hvis man er for ivrig med at desinficere afdelingerne, kan det føre til problemer med gyllebeholderne. Død, rådnende gylle adskiller sig og forringer luftkvaliteten. Det er naturligvis forståeligt, at man bruger desinfektionsmidler, når det er medicinsk nødvendigt.«
»Det er rigtigt, men en god biologisk balance i svinene og i gylle bidrager til at reducere emissionerne. For eksempel medfører tilsætning af BioAktiv til foderet eller drikkevandet en reduktion på 27 procent i ammoniakudledningen fra svinestalde.«
»Ja, bestemt. Hvis man tager højde for de mulige risici ved visse råvarer eller strø, holder øje med drikkevandets kvalitet, vedligeholdelsen af gylleafledningssystemet og hyppigheden af gylleafledningen, vil man spare sig for ubehageligt arbejde.«
»Med BioAktiv giver vi lige det ekstra skub, der skal til for at udnytte foderet mere effektivt. Desuden får svinene glæde af et bedre stalklima, ligesom landmanden og hans medarbejdere.«
»Og det samme gælder landmanden. Han sætter pris på ensartetheden i gylletransporten, der kommer direkte fra din bedrift. Desuden sikrer den bedre biologiske sammensætning i den homogene gylle en sundere jord og et højere udbytte af bedre kvalitet. På den måde tager I sammen et skridt i retning af at lukke kredsløbene bedre.«
